Anmeldelse fra Downtown.dk oktober 2012

 
”Hvorfor forstod jeg ikke det før?”

Journalist: Cecilie Wendt Kofoed

Fotograf: Alexander Banch-Petersen

Jeg ankommer til Christians Havns Torv en kølig sommereftermiddag. Jette byder mig velkommen med sit kærlige væsen, flotte røde hår og varme smil. Lokalerne er rare med levende lys, behagelig baggrundsmusik og en masse farverige nipsting, der er med til at give stedet en upåklagelig charme.

”Clairvoyance og klarsyn afgiver informationer, der både peger på vores stærke sider, men også åbenbarer vores blinde pletter,” fortæller Jette Lilholm mig, da jeg spørger hende, hvad clairvoyance helt præcist er.

Den 30 minutters session foregår som en dialog, hvor det primært er Jette, der ’læser’ mig, og mig der supplerer. Vi snakker om de problemstillinger, jeg render og tumler med i hverdagen, og ud fra sine evner forsøger Jette at bryde mine negative vanemønstre.

Vi sætter os ned i to behagelige stole i ét af de lyse lokalers hjørne. Jette fortæller, at hendes første fornemmelse om mig var, at der var ’fart over feltet’, at jeg var i gang med en uddannelse, og at jeg havde mit arbejde ved siden af. Lidt efter fortæller hun storsmilende, at jeg er en empatisk perfektionist, at jeg har evnen til at have tusind bolde i luften samtidig, men at jeg hurtigt opnår følelsen af kedsomhed og rastløshed og derfor vil rykke videre til nye projekter og udfordringer. Hun rammer spot on.

Hele sessionen igennem fortsætter det varme menneske med at læse mig som en åben bog. Hun fortæller mig om de mennesker, der betyder noget for mig og om alle de drømme, jeg har haft, men aldrig rigtig været klar over.

Det største klarsyn er, da hun siger, at jeg med tiden vil forstå, at jeg aldrig slår mig til ro. At jeg aldrig bliver forstadshustru eller husmor, men at jeg vil lære at acceptere mig selv, som jeg er. Tusind kilo bliver lettet fra mine skuldre og jeg sidder tilbage med sådan en ”Hvorfor forstod jeg ikke det før?”-følelse, for jeg har jo altid godt vidst alle disse ting. Sådan er jeg jo bare.

Jette er virkelig intuitivt dygtig, men hun har også en lang række uddannelser og uddybende kurser bag sig. Hun er blandt andet uddannet ved Clairvoyance- og medieuddannelsen ved Center for Spiritualitet, og så er hun Back terapeut. Du kan læse hendes flotte CV her (indsæt link: http://www.jette-lilholm.dk/kontakt/).

30 minutters klarsyn hos Jette Lilholm giver dig virkelig et klarere syn – på dig selv og på fremtiden. Prøv det!

Hørsholm Park nr 16  |  2970 Hørsholm  |  Mobil +45 24 48 78 48  |  jette-lilholm@godmail.dk